Knud Schott Deichmann

  Notater:

Knud Schott Deichmann kom til Torslev-Lendum Sogn i 1792. Syv år senere, den 3. september 1799, udnævntes han til provst over Børglum Herred, og den 9. juli 1813 blev han tillagt rang med amtsprovster, hvilket siger lidt om hans kapacitet. Provsten døde 1. februar 1823 efter næsten 31 år som præst i Torslev-Lendum Sogn.
I ægteskabet med Johanne Finderup var der 9 børn. To sønner blev præster, en anden købmand i Sæby, og den fjerde kom i russisk tjeneste som kirurg og døde i Sebastopol, kun 28 år gammel.
Den næstældste datter blev institutbestyrerinde i Sæby, en anden blev gift med en københavnsk postkontrollør, to af præstedøtrene døde som ugifte, og den yngste datter, Elisabeth, giftede sig med Hans Christian Bruun til Ormholt.
Den daværende enkeprovstinde, Johanne Finderup, som havde en 3. prioritet på 1.000 rbl. sølv stående i Ormholt, fik ved en tvangsauktion 7. oktober 1823 tilslået gården for 2.600 rbl. sølv. Den 28. august 1827 fik hun auktionsskøde på Ormholt, hvorefter hun den 20. december skødede den til sin kommende svigersøn, Hans Christian Bruun. Brylluppet stod den 24. januar 1828.
I provst Deichmanns tid indførte man i Danmark i året 1814 undervisningspligt for børn i alderen 7-14 år med skolegang på alle hverdage i byerne, hvorimod landbørn, der jo næsten alle arbejdede med på gårdene, kunne nøjes med hver anden dag.
Det var sognepræsterne, der fik til opgave at føre loven ud i livet. Som fødte formænd for de nyoprettede skolekommissioner skulle de i samarbejde med dem føre tilsyn med stedets skoler, og det klarede de godt. I 1830 var skolevæsenet så udbygget, at alle børn havde mulighed for skolegang, og analfabetismen var udryddet i den yngre del af befolkningen.
Provst Deichmann var en betydelig pædagog og gjorde meget for skole- og fattigvæsenet. Bl.a.
oprettede han seks gavebreve i 1816:
1)et gadehus i Lendum til skolelærere,
2)et hus i Smidstrup, Lendum Sogn, til fattigvæsenet,
3)1.000 rigsdaler til at forbedre skolelærernes kår i Torslev Sogn og
4)51 rigsdaler til Torslev Fattigvæsen.
Vendelboernes lune humor kunne, trods ærbødighed for provsten, give sig udtryk på bekostning af denne. Det gav således anledning til stor morskab, når Provst Deichmann om vinteren fra prædikestolen i annekskirken bekendtgjorde gudstjenesten for næste helligdag på denne måde:
"Næste søndag bliver der her i kirken, om Gud vil, gudstjeneste kl. …., men fyger eller knyger det, kommer jeg, Herren hjælpe mig, ikke!" "Fyger eller knyger det" blev et mundheld, og det holdt sig længe efter provst Deichmanns død.
En kold vinterdag bød en mand provsten velkommen ved Lendum Kirke efter først at have taget lufvanten af i ærbødighed. Det fik provsten til ængsteligt at udbryde: "Behold endelig vanten på, man kunne jo let blive forkølet". Også det morede vendelboerne så meget, at det blev et mundheld i sognet. Bag alt dette var der imidlertid i befolkningen en stor agtelse for provsten.
Efter overleveringen skulle den del af Torslev Kirkegård, der ligger nordvest for kirken, have tjent som pestkule på den sorte døds tid. Dette område havde derfor fået et dårligt ry som gravplads, og for at gøre en ende på det besluttede provst Deichmann, at han selv ville begraves der. Hans gravsten ses stadig på stedet, der således endte med at blive et attraktivt område og ikke mindre attraktivt, da familien på Ormholt, som provstens datter jo havde giftet sig ind i, også fremover blev begravet der.
I Anders Gaardboes bog: "De sidste natmandsfolk i Vendsyssel" omtales provst Deichmann også for at have ivret stærkt imod den fordom mod natmandsfolk, der var fremherskende i sognet. Natmandsfolket var et vandringsfolk, der især holdt til på Jyllands heder. De udførte det foragtede arbejde, som almindelige mennesker enten ikke måtte eller ville give sig af med, f.eks. at tage skind af og begrave selvdøde dyr, rense skorstene og fjerne renovation samt gå bøddelen til hånde. Som tiden gik, blev de så mange, at de ikke kunne få arbejde nok og endte derfor ofte som tiggere eller skarnsfolk. De var både ildesete og frygtede. Ingen ville pleje omgang med dem, og man anså dem - ofte uden grund - for at være uærlige.
Med forskellige forordninger søgte man at gøre disse nødvendige arbejder stuerene og henstillede til befolkningen om ikke at betragte natfolkene som uærlige folk eller foragte og ringeagte de folk på gårdene, som selv udførte de ildesete arbejder.
I henhold til dette opmuntrede provst Deichmann og hans frue deres eget tyende til at tage fat på forefaldende natmandsarbejde, ved at de selv gjorde begyndelsen. Derigennem ønskede provsteparret at vise, at ingen i præstegården var for fine til at udføre natmandsarbejde.
I en nekrolog omtales den dygtige provst som "en god og retsindig mand, udmærket af forstand, opfyldt af videnskab og sine venner tro".

Østervrå lokalhistoriske forening.

  Om Knud:

• Stilling: Sognepræst og Provst i Herredet.

Knud blev gift med Johanne Finderup den 15 Nov. 1793 i Aalborg. (Johanne Finderup blev født den 1 Jan. 1772, døde den 30 Nov. 1841 i Hjørring og blev begravet den 10 Dec. 1841 på Hjørring Kirkegaard.)